top of page

Praktisk om vurdering

 

Ved selve vurderingen vil vurderingsudvalget gennemgå dit kolonihavehus fra tag til sokkel, indvendigt og udvendigt, samt vurdere selve haven.

Vurderingsudvalget har brug for at vide så meget om huset som muligt, derfor beder dig udfylde ”Skema til fornyelser og forbedringer ved vurdering”, som du finder under ”Dokumenter og links”. Det udfyldte skema skal du sende til vurderingsudvalget på info@oldjorden.dk inden vurderingen.

 

Har du kvitteringer, godkendelser, billeder osv., så find det frem og aflever det til vurderingsudvalget, når de kommer og vurderer. Gode historier om huset og haven er altid meget velkomne.

 

Nyt tag, nye vinduer, nye brædder, nymalet betyder ikke nødvendigvis, at husets værdi er steget. Dette er almindeligt vedligehold. I særlige tilfælde, hvor huset bliver vurderet i særlig god stand, taget alderen i betragtning, bliver der givet et særligt tillæg.

 

Haven og bygninger vurderes ud fra et samlet visuelt udtryk, vedligeholdt eller ikke vedligeholdt.

Det er altid en god ide, at hakkejernet har været i brug og at græsplænen er slået. Det er en del af det samlede indtryk.

Har haven afløb eller nedgravet samletank, så vil det kun blive vurderet med, hvis der foreligger dokumentation og godkendelse.

Nagelfast inventar (alt der sidder fast) håndvask mm. må du ikke fjerne efter vurderingen.
 

Følgende er løsøre og bliver ikke medregnet i vurderingen:

 

- Komfur (må medregnes i vurderingen, hvis den er en integreret del)
- Køleskab (må medregnes i vurderingen, hvis den er en integreret del)

- Gasblus og gasflasker
- Møbler og andet inventar

- Flagstang
- Redskaber og værktøj
- Legehus og legeredskaber

- Lamper

- Tv-antenne og paraboler

- Diverse alarmanlæg

- Telefoner samt anlæg af disse

- Vaske- og opvaskemaskiner

- Kemiske toiletter
 

Løsøre aftaler du og køber selv, hvad de vil købe og hvad du skal fjerne. Løsøre må du maksimalt sælge for 20% af vurderingen og må ikke overstige 65.000 kr.

 

 

Opdateret 20-09-2018 kl. 07.40

bottom of page